mandag den 1. december 2014

News

Begravelse

Tak til alle for at I stillede op til Steens begravelse, det ville glæde Steen. Det glædede i høj grad hans 2 børn Michelle og Dennis. Vi donerede en krans som en sidste hilsen fra os alle. Dette hold betød mere for Steen end han normalt gav indtryk af. Han vil blive savnet fremover og det er lidt underligt at han ikke er mere.

Generalforsamling

Så er det også tid il generalforsamlingen 2015. I år har jeg igen booket Rockerborgen i Herlev, Dog ikke det samme hus. De er deporteret væk fra det gamle og installeret i et nyt. Lidt mindre men samme indhold. Bar, sømblok, dart og billard er stadig brugbare.

Husk derfor datoen: lørdag den 03.01.2015 kl. tidligst 16.00.Adressen fremsender jeg på en sms om kort tid. Betaling for det hele bliver for egen regning 250.00 kr. som erlægges ved indgangen til rockerborgen.

Team Coma on tour 10125

Så er den ged barberet. Turen er booket. Det betyder at flybilletter samt lejlighed er betalt. Vi skal flyve med Norwegian.

Udrejse den 22.09.2015 kl.8.50
Hjemrejse den 26.09.2015 kl.12.30

Morten har surfet på lejligheder og har fundet denne pimpede lejlighed.
http://www.wimdu.com/offers/6WIWVZPF?temp_token=q2_vJKxJn7RsszQdo7t5

Den har vi booket. 13 værelser på i alt 200 m2. Den ser sjov ud og opfylder vel nok vores krav.
Flybilletter og denne bolig koster i lige tal 3000,00 kr. pr.person. Dertil kommer et depositum på 300 euro som skal lægges ved ankomst. Der er ikke lavet beregning på transport, men mere om dette senere. Det skal nævnes at turen er dyrere end de sidste par ture. Vi har også haft nogle arrangementer i år som der er betalt tilskud fra klubkassen. Forvent derfor at der ikke bliver overdådige middage osv. på klubben regning.

Følgende har tilmeldt sig og fået booket fly og lejlighed:

Finn. Nemo, Jørn, Holdrup, Ken, Jakob, Morten, Ole, Jensen og  bette Hulvej.

lørdag den 8. november 2014

Team Coma on tour 2015

Hej Comaer
Så er flybilletterne booket hos Norwegian Airlines. Som I kan se på nedennævnte plan, så er turen planlagt fra tirsdag til lørdag. Rejsetiderne er okay. Pris pr.person med 1 kuffert ca.2.000,- kr.



DY3656 - 22 sep 2015 08:50 København
11:45 Barcelona
DY3657 - 26 sep 2015 12:30 Barcelona
15:30 København

Tilmeldte deltagere: Finn, Jørn, Nemo, Jakob, Holdrup, Jensen, Ole, Morten, Hulvej, Ken...i alt 10 personer,- det vil sige fuldt hold. Supergodt.

Det er aftalt på sidste topmøde, at Morten sonderer terrænet for en stor lejlighed som vi kan bøvse og fise i....opgaven er hermed udliciteret. Mere om dette senere.

torsdag den 9. oktober 2014

Steen

Hej Comaer

Steen fortæller at han er indlagt på Sankt Lukas hospice. Han håber og regner med at han bliver klar til den 24 oktober til Coma-mesterskabet i "kaste med sten".
Vi håber det bedste for Steen og sætter vores lid til at han kommer igennem den drøje omgang som han pt. er inde i.

Pøj pøj til Steen.

fredag den 5. september 2014

Curling

Så er den sten glatbarberet.

På utallige opfordringer er det nu tid til at prøve at curling. Jeg har lavet en aftale med Hvidovre Curling klub.

Vi har lejet 1 bane fredag 24. oktober 2014, kl. 17:00 – 18:50 
Sted: Hvidovre Curling Club, Frihedens Idrætscenter, Hvidovrevej 446, 2650 Hvidovre. Vi møder op senest 30 minutter før, så vi kan være klar rettidigt.
 
Mad & Drikkevarer: Det er muligt at købe kolde og varme drikkevarer, samt snacks til fornuftige priser. Egne mad- & drikkevarer må IKKE medbringes i Hvidovre Curling Club.
Påklædning: Det anbefales at I har noget løst og varmt tøj på, evt. træningsdragt. Specielle curlingsko udleveres til alle deltagere. Klubben har sko i str. 34-46. Passer man ikke disse sko, bedes man selv medbringe et par rene kondi-/gummisko.

Der er lejet 1 bane og det er lig med 8 spillere, men ud fra " måskeantallet" så bliver vi 9, men mon ikke vi løser den sidste Coma´s deltagelse. Som udmeldt på sms tidligere, så er det klubben som betaler med den indestående kontingent. Det er kun Steen som er med på Efterlønsordningen som deltager vederlagsfrit.

Der er i skrivende stund kommet gode tilbagemeldinger fra Jørn, Finn, Nemo, Ken, Holdrup samt Jensen.
Med hensyn til maden, så kan man spise i Hvidovre Idrætscenter og afhængig af hvor mange tilbagemeldinger jeg får, så vil jeg undersøge menukortet derude.

søndag den 22. juni 2014

En aften i poesien klare lys

Så blev det atter tid til sommerhalløj i Greve. Et særlig indslag dette år, var at værten Jørn ”deadly poet” Larsen fik sin debut som poet.
Indflettet i en masse ævl og sammensmeltet med et udtryk som skåret ud af de græske oldtidssagn,- så blev aftenen hvor Adonis burde været blevet født. Det skete ikke,- men Jørn kom.

Set udefra er disse linjer sikkert lidt uforstående.Indrømmet, det er indforstået oplysninger, men ikke desto mindre, den skinhellige sandhed uden sidestykke. Adam Oehlenschläger havde forudset denne aften. Ubetinget. Hvordan kan han ellers beskrive den i det berømte digt med disse linjer:

og stirrer og skuer

gyldne Luer,

og rödmer og bæver

og zittrende hæver

med undrende Aand,

Lørdag den 21.06.2014 blev den danske digterkunst sit vederhæftige comeback. Den danske muld vil i fremtiden være sikret citater og vokal/konsonant-kombinationer i verdensklasse. Lad mig bare citere 2 af disse eklatante, banebydende, samfundsomklamrende og sublime sætninger:

” fra mulen til næsen” og ”fra skaftet til stålet”


For filen da,- igen blev der disket op med sublim betjening og god mad. Stor tak til Maybritt for indsatsen og lidt mindre til Jørn, men samlet 100 %. Tak for at I lægger hus til. Det er skønt at være i jeres hjem.


Rart at se at Steen deltog, denne gang med Bruce Willis look. Supergodt at du kom og holdt så længe du kunne. Tak også for de positive tilgang til tingenes tilstand.

Der blev udleveret lidt regnskab og der var de sædvanlige mærkelige bemærkninger. Indbetalingerne foregår i en lind strøm og den sidste er nu også lige med sine indbetalinger. Positivt. På nuværende tidspunkt er rejsens værdi i omegnen af 1800,00 pr.person. Der varsles på nuværende tidspunkt en forhøjelse, men lad os vende dette ved næste sammenkomst.

Der blev også væddet og set fodbold. 2 gode kampe blev det til. Det første væddemål vandt Hulvej, mens anden væddemål gik i klubkassen. 610,00 dejlige kroner.

Der er aftalt 2 ting. Den første er at der i efteråret skal arrangeres en curlingaften, dette vendes der tilbage til. Den anden ting er at vi forlods har sat Barcelona på toppen af emner som rejsemål i 2015. Denne opgave er delt i to. Dels i en flybilletbestilling, som Finn tager sig af og dels en lejlighed/værelse-undersøgelse som Morten tager sig af.

Afrejsedatoen for Team Coma on Tour 2015 er i perioden 21 - 27.09.2015. Inden for denne uge vil vi tage af sted i 4 dage.

De fleste af jer er på Facebook, det har Team Coma faktisk også været i et par år. Jeg kender godt nogens holdninger til Facebook,- og respekt for det. Men det er kommet for at blive, så hvorfor ikke udnytte det. Team Coma på Facebook, er en lukket profil og ingen andre end vi kan se aktiviteten. Søg linket via dette link. Det er også her du anmoder om medlemskab.

https://www.facebook.com/groups/26447546428/

mandag den 9. juni 2014

21.06.2014


Dette er datoen for vores arrangement i Greve udkant. Der er i skrivende stund afbud fra Jensen samt Ken, men til gengæld vil Steen komme såfremt kræfterne rækker. Det vil vi glæde os til.


Der vil også på dagen blive rundkastet en oversigt på indbetalinger af kontingent samt lommepenge. Sidstnævnte er ikke så relevant, men førstnævnte er MEGET relevant.
Om vi har en gnier iblandt os, eller om det kunne være en forglemmelse, sågar personlig økonomisk fallit, endog underlagt administration eller bare en doven satan som skal introduceres til Nem-ID blandt ældre mennesker på det nærliggende bibliotek.

Onde tunger kunne såmænd også tolke det som om at man ikke ønsker at deltage i turen eller også vil betale det til sidst.

HUSK at kontonummeret står på forsiden :-)

Nå, men vi må i disse tunge situationer se fremad. Nu skal vi jo atter deltage i en af disse skønne arrangementer hos Jørn. Det glæder man sig til hver gang. Beløbet på 200,00 kr. pro personas fastholdes, yderligere omkostninger på dagen kan erholdes af klubben.

Vi ses den 21 juni til kampene Argentina vs Iran samt Tyskland vs Ghana

torsdag den 1. maj 2014

Grill og bold hos Jørnen

Så har Jørn frigivet datoen for et festfyrværkeri at vandede, tussegamle men stadig holdbare anekdoter. Datoen er fastsat til den 21.06.2014 i Team Lonely Jørn forsamlingshus. Det forventes at alle deltager. Husk at der er fodbold i tossekassen.

Onde tunger påstår at der er givet besked til den veltrimmede. Det er muligt, men der er ikke indløbet nogen besked på den kommunalt betalte Iphone. Nuvel, lad os ikke dvæle ved sådanne udfordringer. Der findes større udfordringer, såsom at Chelsea ikke kom i finalen, at Putin æder Ukraine og at prisen på saltstænger er hastigt stigende.

Prisen på arrangementet vil ligge mellem 200,00 til 134.876,00 kr. Den endelige pris kommer senere. Jeg vil glæde mig til at se jer alle. 

søndag den 9. februar 2014

Øv, øv og atter øv

For nogle uger siden sendte jeg en sms ud vedr. noget "ramasjangjubilæumtagkonernemedarrangement".

Flere, men ikke alle meldte klart ud. Der var nogen som sagde,- god idé...kør.
Så var der nogen som stillede et scenarie op, fordele og ulemper, men der var også et klart nej.

Okay, tænkte jeg. Sådan er det jo. Men det, som er mest bekymrende er dem som ikke har gidet at svare overhovedet. Det er sgu ikke iorden. Det er mentalt hærværk. Det er sket før at man ikke har orket at melde ud om forskellige tiltag,- vil I venligst holde op med det og svare på de simple spørgsmål som bliver stillet.

Indtil videre er projektet lagt i den nederste skuffe, men kan selvfølgelig tages op igen hvis behovet skulle opstå.

Rejsen næste år, kigges der på allerede nu. Ved nærstudier af forskellige områder hvor de korte rør er et hit, er der mange muligheder. Der vil også blive set på om der er mulighed fysisk udfoldelse. Jeg holder jer løbende orienteret hvis der skulle opstå en enestående mulighed. Husk at rejsedatoen ligger omkring den 21.09.2015.

lørdag den 11. januar 2014

Generalforsamling…nu med fejl

Så oprandt dagen hvor Team Coma generalforsamling løb af stablen. Lad det være sagt med det samme. Den kære Holdejer formåede at lave en fejl. Den har stor betydning for traditionen. Den kære Holdejer vurderede at Dem lettiske indgang var ved at være et overstået kapitel. Men det var den ikke. Fair nok at man får en næse og en røffel og traditionen vil selvfølgelig genopstå ved næste sammenkomst.

Derfor har den kære Holdejer besluttet den manglende lettiske indgang på generalforsamlingen ikke var aflyst, men derimod udsat pga. særlige omstændigheder. Så er sagen vel landet pænt politisk og burde være lukket.

Der blev evalueret på turen til Istanbul. Total enighed om at denne tur hører til i toppen. Istanbul er en spændende by med masser af muligheder. Hotellet var fint, men beliggenheden var endnu bedre. Området var spændende med masser af udfoldelsesmuligheder. Et af de bedste indslag på turen var maden. Den var i sig selv enestående og det tyrkiske køkken er måske det bedste vi gennem alle årene har prøvet. Der skal ikke refereres mere fra denne tur. Fed tur som Comaerne selv formede dagligt. Det var sgu sjovt J og tak til alle.

Regnskabet blev gennemgået og der blev stillet et spørgsmål fra Morten. Han svarede selv,- måske fordi han ikke forventede at få svar. Hvilket var en realistisk vurdering. Der var en mindre overskud på kontoen. Dette beløb er irrelevant, men det er på + siden og vil indgå og forstærke egenkapitalen som ligger i omegnen af 1300,00 kr. Der blev ikke aftalt forhøjelser af kontingent,  men det blev aftalt at næste tur i 2015 forsat vil gå til steder, hvor man kan gå med korte rør. Istanbul er forsat en mulighed, men der sigtes bredere i denne del af Europa.







Den traditionsrige musikquizz blev selvfølgelig også afviklet under ligeså stor larm som normalt. Denne gang var temaet Dansktoppen. Det vil jeg gerne nedlægge VETO over. Det skal forbydes,- næste gang så skal vi vel også tvinges til at se TV 2 Charlie. Det er en ommer, men quizzen skal bestå. Nå, men afviklet det blev quizzen. Hold B stillede op imod Hold Kæft. Vinderen blev suverænt Hold B. Hold Kæft fik lov at komme op i nærheden af sejren, men takket være en styret indsats af Hold B,- så var sejren aldrig rigtig i fare.

Resultatet af quizzen blev:
Hold B: │ │││slash││││slash││││slash│││

Hold Kæft: │ │││slash││││slash││││slash││

Der var atter stort humør og meget fine ekstra-vangante bemærkninger. Årets ord er ”agitgt” og det dækker vel sagtens generalforsamlingens forløb.

Tak for atter en aften med en masse skægge indfald og kommentarer og en stor til Bjarne for husly.

Ps: Så var der også lige det medlem som viser så megen civil ulydenhed at han nægter at indbetale kontingent som alle andre medlemmer, med mindre han bliver rykket. Hvad han skal rykkes i, er op til jeres egen fantasi.