fredag den 21. december 2012

God jul og godt nytår

Hej Comaer

Allerførst rigtig god jul samt et lykkebringende nytår til jer og jeres familier.

I højre side på vores website kan du nu downloade en såkaldt QR code. Denne code scanner du med din Smartphone. På den måde så risikerer du at få websitet ned på din telefon. Held og lykke med det.




Vi afholder Generalforsamling lørdag den 5 januar. Vi afholder det igen i motorcykelklubben MC Herlev på Tornerosevej 60 i Herlev. I kan stille og roligt begynde at komme omkring sådan ca lige pludselig ved 16.30 tiden. Her vil de kølige være klare og flæskehud og snack vil være linet op.

Maden skal der også strammes op på...så det gør JEG. På baggrund af det sidste arrangement, så ser Nemo og jeg os nødsaget til at hæve entréprisen til 200,00 kr. pro.personas, men så er mad og drikke også betalt.

Så har vi for første gang fået en efterlønner i vores midte. Steen (Jesus 2) er trådt over i pensionskonceptet og belaster nu ikke mere administrationen i Hvidovre Kommunne. Det skal fejres og derfor er det besluttet at Jesus 2 optræder gratis.

Holdrup er taget på ferie, mens Jensen har tilmeldt sig.

Vi ( jeg) er også så småt begyndt at planlægge turen i uge 38. Jeg fornemmer klart at det formentlig bliver Tyrkiet igen. Så det arbejdes der på som udgangspunkt. Jeg kigger selvfølgelig også på andre destinationer. Vi har jo ikke helt så mange penge som sidst, men tæt på. Derfor varsler jeg en "egen betaling" på et eller andet niveau.

Vi kan ikke styre flyselskaberne og deres ruter. Derfor varsler jeg også her at rejsedatoerne kan rykke lidt i forhold til den udmeldte dato 18.09.2013. Udgangspunkt er stadig 3-4 overnatninger. Dog kan afrejsedagen godt være den 16.09 eller 17.09 eller 18.09 og så x antal dage. Så I kan feks.risikere at komme afsted mandag den 16.09. og komme zürück den 19/20.09.

I kan selvfølgelig komme med indsigelser, dette skal bare gøres senest på Generalforsamlingen den 05.01.2013.

Jensen og Steen har meldt fra til turen...og det er da stort øv.

Glæder mig til at se jer igen til Genralforsamlingen.

søndag den 2. december 2012

Generalforsamling

Generalforsamlingen står for døren. Lørdag den 05.01.2013 er dagen. Tidspunktet og sted er stadig lidt usikkert.

Jeg har lagt en booking ind på MC Klubben igen,, Der skulle være store chancer. Jeg fornemmede på sidste arrangement at stedet faldt i smag hos alle. Så det gør vi igen,- under forudsætning af en godkendelse.

Med hensyn til mad og drikke, så skal der strammes op. Vi bestiller noget andet mere mættende. Sidste arrangement kostede....helt fint, men for ikke at bruge for mange af jeres feriepenge, så vil jeg anbefale at billetprisen stiger til 200,00 kr og at efterlønnere deltager vedlagsfrit.

Jeg vender tilbage med nærmere info. om dagen og stedet.

torsdag den 15. november 2012

Tak for den aften


Det var rart at se jer alle igen. Det var såmænd også længe siden. Sidst var i juni hos Jørnen i Greve. Det var tydeligt at dagens koncept holdte. Det er i hvert fald min vurdering, men jeg har før taget fejl.

Ud fra stemningen kunne man fornemme hygge. Ud fra regningen kunne man konstatere stort forbrug og tæring på kontoen. Men hvad gør det når hyggen bliver intens.

God investering i fællesskabet. Man kan ikke sætte pris på sådan en størrelse,- det er ubetaleligt.
 
Indrømmet, food-konceptet holdt ikke. Jeg påtager mig det fulde ansvar. Det kan gøres bedre. Lokaliteten med en kaffe-rockerborg var særdeles holdbar, det var et sted som godt kunne misbruges til en runde mere. God med billard, dart, søm og bordfodbold.
 
Vi har jo generalforsamling den 05.01.2013. Jeg prøver om vi kan få lokalerne igen,- hvis ikke på dagen så ugen efter den 12.01.2013.
Mad-konceptet skal lige justeres ind, men drinks-konceptet fastholdes. Aktiviteterne skal også justeres ind så der kommer styr konkurrencerne.
Jeg håber at I bakker op omkring dette. Der skal afsendes en tak til jer alle for jeres båtnakkede måde at være på. Jeg havde en fortrinlig aften, men sulten indhentede mig på et tidspunkt.
 
Vi ses til generalforsamlingen.

mandag den 15. oktober 2012

Wroooooommmmmmmmmmmmm...


Efter lange seje forhandlinger, ævl og bævl, tudefjæs, koordination eller mangel på samme, er det lykkedes at finde en dato til Coma gensyn. Den 10 november herrens år 2012 samles vi igen.

Dog har Jensen meldt fra, men alle andre har meldt sig til. Også den mavesure gamle mand fra Hvidovre har tilmeldt sig...stærkt gået at så mange bakker op.
Nogle vil sikkert spørge,: hvad er konceptet?

Det er et ganske enkelt koncept. Oprindelig noget med at I skulle afhentes på fede motorcykler, men dette måtte jeg droppe da man stiller sådanne maskiner på køl i novenmber. Havde det været i oktober ville det gå an.
 
I skal møde i MC Herlevs klubhus på Tornerosevej 60 i Herlev. I har mulighed for at møde fra klokken 16.00 og frem til klokken 18.00.

Dette klubhus tilhører som sagt motorcykelklubbe MC Herlev. Det er et sted hvor der det rå, mandehørm og uformelle hersker. Der er ikke lagt nogen slagplan for aktiviteterne på dagen, men vi tager det bare ad hoc med billiardbordet, bordfodbolden, søm-blokken og baren. Jeg er sikker på at det vil være i jeres ånd.
 
Derimod vil den kulinariske slagplan ligge i faste rammer. Det er ikke miljøet at der serveres Chateau Briand, Højreb, Linsesuppe, Tappas eller lign. Derfor serveres der mad som nogen kalder usund. Vi bevæger os ud i kategorien, hotdogs, Burgere osv.  Deres udendørs grill skal skamrides af Nemo.
 
I skal få lov til at slippe med 150,00 kr pr.næse. Gives til mig ved indgangen. Jeg vil glæde mig til at se jer alle til halløj i klubhuset.
 

søndag den 29. juli 2012

Sygehusvæsenet

Kære Comaer, det er lykkedes Riget at få nogle ferieafløsere ansat, vist nok tidligere risplukkere, så jeg kan få skåret maven op(det har de fået en perker til) og få fjernet den sidste rest af kræft. Den skæbnesvangre dag oprinder mandag d. 20/8. Jeg håber fristen er nok til indsamling af bårebuketter og andre mobide morsomheder fra sammenslutningen af håbløse fodboldspillere. Kryds fingre for mig og hav en fortsat varm og solrig sommer.


Kære Steen
Vi holder bårebuketterne tilbage. Konverterer dem til pils. Du ved at ukrudt ikke forgår så let...og specielt ikke dig. Du har været gennem rigtigt meget og det kan man kun beundre dig for. Vi ønsker dig pøj pøj med åbningen af sækken. Måske skulle vi holde fernisering samtidg,- dine indvolde siges at være rene kunstværker. Her kan man prise sig lykkelig over at de er havnet inde i dig og ikke på Louisianna eller Arken.

For satan da Steen,- få nu det lort overstået så du kan komme videre  :-)

fredag den 22. juni 2012

Den gamle kasserer

Tak for en forrygende sommerfestdag. Som lovet lidt info om min tilstand. Det er nu endelig lykkedes lægerne på Riget, efter 3 mdr, at blive enige om at være uenige om min operation. Jeg starter derfor på KEMO igen på tirsdag på Herlev, så jeg bliver holdt i live til Riget tager en beslutning. Hele foråret har de brugt de mange helligdage som undskyldning for den lange ventetid. Nu er det heldigvis ved at være ferietid så der er jo en oplagt undskyldning og så er det jo snart jul. Jeg er glad for at have været medlem af Team Coma gennem så mange år, så min krop er så dopet af sprit, at intet kan slå den ihjel. Fortæl endelig ikke lægerne det, for det giver dem bare en ny udfordring. Min læge på Herlev har iøvrigt bedt mig om at klage til Patientombuddet pga den lange sagstid. Når lægerne ikke har tillid til deres eget system, hvordan syntes du selv det går? Men ud over det går det godt. God sommer til alle.

fredag den 15. juni 2012

Tak for en skide...


Fantastisk flot arrangement som Comaerne deltog i sidste lørdag i Hundige. Atter var vi vidne til et outstanding gennemført orgie i mad, øl og altervin. Og da Landsholdet tilmed havde besluttet at vinde kampen imod Holland,- så kunne man vel ikke blive utilfreds.


Dog havde jeg ikke tidligere set koblingen med store pøller, kethcup i 56 varianter og sennep, mellem et velsmagende forret af laks og hovedretten kæmpe bøffer. Men okay, I er vel Comaer. Meget stor ros til værtinden Maybritt og hendes lille hjælper Christian.


Det var hyggeligt at være sammen med jer. Det er noget specielt hver gang. Jensen og Jakob havde meldt afbud. Ærgeligt, vi håber at se dem næste gang. Humøret var som sædvanligt meget højt og de sædvanlige og uundværlige skarpe, sjofle, sarte men rigtige bemærkninger blev afleveret på de rigtige tidspunkter.


Regnskabet var medbragt til gennemsyn og et enkelt uansvarligt forhold til den samlede økonomi,- blev bragt på plads. Så alt er i orden på nuværende tidspunkt. I virkeligheden skulle vi have løftet/drøftet turen i 2013. Jeg valgte at jeg ikke ville bringe dette på banen. Det tager vi senere.


Tak for en skide sjov aften….

tirsdag den 22. maj 2012

Grill og bØLd

Så er det oppe over. Den årlige grill..nam nam løber af stablen. Den 9 juni fra kl.ca.deromkring og tidligst ved 14-15.00 tiden mødes vi på Maybritts residens i Greve.

Det koster formastelige 150,00 kr at deltage. Startgebyr lægges ved indgangen. Plan er hygge, mad, Peters sommerdrik samt landskamp mellem Danmark og Holland. Ved samme lejlighed kan vi lige drøfte regnskab og indledende drøftelser om næste års tur.

Der er indløbet et enkelt afbud. Jensen er på ferie. Steen skal muligvis oprereres,-men er han fit så kommer han.

søndag den 1. april 2012

Hva´så derude

Hvad sker der ude i de små hjem. Tavsheden har været larmende,- også fra min side. Travlhed med at koordinere al min fleks. Påskesalget står for døren og de fleste af jer får monster travlt. Jeg håber at I halle får et godt salg.

Steen får det bedre og bedre. Nu er han næsten slet ikke til at holde ud. Stadig fantastisk at han er kommet over sine udfordringer. Det skal vi sgu da være glade for.

Indbetalinger forløber da ganske fint. Morten havde indbetalt, men er nu bagud igen. Jørn er åbentbart gået i betalingsstandning og har ikke indbetalt i de sidste par måneder.

Er der eller sket noget?

Husk Bold og grill hos Jørnen i Greve i Juni.

søndag den 19. februar 2012

Lidt ikke-nyheder

Kontingent
Kontingenterne nærmest vælter ind i klubkassen, dog med undtagelse af nogle enkelte. Skyldtes det at man har glemt kontonummer eller formål. Nemo eller Don F kan kontaktes eller også så kan kontonummer aflæses nederst på siden.

Billeder er væk
Diverse billeder har været væk fra siden i en periode. Det skyldtes en fejl, som nu er rettet.
StoneSteen har fortalt at hans spæde spejderkrop nu er så meget i bedring at man har meldt ham rask og klar til arbejdsmarkedet...held og lykke til Stone.

Bold og grill
Jørn og May-Britt stlller atter op med et bold og grillarrangement. Denne gang den 9.jini hvor Danmark spiller sin første kamp om EM imod Holland.
Pris og bla bla bla kommer senere.

fredag den 13. januar 2012

Hyggelig aften

Så fik vi afholdt generalforsamlingen. Dette år med den tyndeste dagsorden nogensinde. Kun regnskab blev fremlagt og godkendt. Til de af Comaerne som på det tidlige tidspunkt stillede spørgsmål til regnskabet, kan det blot oplyses at regnskabet for så vidt kun gik frem til hjemkomst fra Tyrkiet. Det betød et overskud på 1370,00 kr.

Det blev dog besluttet at videreføre klubben og forsat indbetale kontingent. Derfor var det et "flydende regnskab" med et sobert overskud. Der var udmeldt at det kostede 150,00 at deltage, men vi besluttede at arrangementet var gratis. Skulle der være nogen som har indbetalt til Nemo, så vil pengene blive konteret på den rigtige konto.

Der var afbud fra Jensen og Jakob pga.arbejde. De var selvfølgelig savnet, men vi skålede da for dem. Men ellers så var det som sædvane en hyggelig aften, maden var vel diskutabel..ingen tvivl om det, men så var snapsen til gengæld meget populær.
Hvis der skal nævnes nogen på Wall of shit, så kan det ikke blive Ken. På trods af utallige opfordringer pga. hans meget kærlige forhold til snapsen,- så fravælger jeg Ken. Han gik jo ikke under bordet, han holdt stand. Istedet går den til mig selv for at fortælle en historie om Jørn i Ungarn. Historien blev fortalt til Ole,- som iøvrigt selv var med.

Båtnakke....

Vi berørte ikke selve turen til Tyrkiet, men hen ad aftenen fik jeg alligevel tilkendegivelser fra flere som syntes at det have været godt og at man ønskede at tage turen igen til samme sted. Nu behøver vi jo ikke at lægge os præcist fast på dette sted, men det passer vel nok til pungen. Vi berør det senere og tættere på afrejsen i 2013.

Der var også Comaer som ønskede at spille lidt bold igen og debatten kørte da også frem og tilbage. En lang snak kort,- så er jeg gået igang med at undersøge mulighederne, men de er ikke så store, bla. fordi tilmeldingsfristen er overstået......men jeg går i tænkeboks.

Tak til Nemo for husly og hyggeligt at se jer alle igen,- I er jo savnet