søndag den 2. oktober 2011

Tyrkiet 2011

På vandrørerne havde man hørt at nogle frygtede, at vores tur til Tyrkiet skulle være på niveau med Polensturen forrige år. Det kan vist roligt blive fastslået med store summer af liderlire,- at frygten ikke holdt stik. Holdejeren vil svinge sig op på en vurdering som ligger meget tæt på Letland for snart mange år siden. Selvom man ikke kan sammenligne de to ture, sted og forudsætning var forskellige,- så er der alligevel mange sammenligninger.

Jesper har haft dårlig ryg i et par måneder op til turen og desværre gjorde ryggen ham ude af stand til at deltage. Ærgeligt for Jesper, men helbredet kommer i første række. Derfor måtte Jesper melde fra i sidste øjeblik.

Fra første øjeblik i lufthavnen var stilen lagt. Sultan Jan af Side mødte gruppen ved indtjek og det varede ikke længe før ham faldt ind i jargonnen på holdet. Sultan Jan var vært ved et fint morgenbord i Loungen. Alle havde derfor muligheden for at fylde bugen til mæthed.

Ved ankomsten til Side, blev vi hentet af en bus ( med alt for få øl ) som kørte os til hotellet Sun City i udkanten af Side. Ved ankomsten til hotellet viste det sig at hotellet endnu ikke havde vores værelser klar, men på den anden side af gade blev vi indlogeret på en mindre hotel...vi skal ikke klage. Swimmingpoolen her var rigtig god og fredfyldt og total børnefri. Den blev efterfølgende stamPool. Torsdag rykkede vi over på det rigtige hotel og alt åndede fred og idyl.

På denne side vil der ikke komme detaljer, endsige nogle slibrige nogle af slagsen....for det var der ikke noget som helst af, men holdejeren kan også virke lidt enfoldig og naiv en gang imellem. Vi har haft et stramt program og efter udmeldninger fra Comaerne, så har alt passet godt ind i konceptet for en Coma.

Konceptet bestod af:

Billigt sted at opholde sig. Det levede stedet til fulde op til. Den første dag var det meget sjovt at prutte om priser på varer og restauranter, men til sidst blev det skide irriterende....stop med det, fortæl den rigtige pris,- vi bliver alligevel taget ved røven.

Foldbold blev spillet imod et sammensat hold. Vi vandt 7-6 i en tie-break. Kampen foregik i øsende regnvejr, lyn og torden og klokken 01.00 om natten. Sjov oplevelse og fantastisk at Comaerne kunne holde sig vågen ovenpå en hård dag.

Vi så et vandfald som larmede, i øsende regnvejr. Her var det maden som skal roses. Et bredt sortiment af grillet sager, kylling, okseboller, lam, blæksprutter på en bund af wok-tilberedte grønsager smagte faktisk rigtig godt. God oplevelse og billig oplevelse.

Bådtur som gav den optimale mulighed for afslapning, ro og hvile. Den bekom jer vel, det var meget tydeligt at Comaerne kom ned i gear. Vi havde vores egen båd med kaptajn og letmatros. Fisk blev hevet op af floden og tilberedt og ædt sammen med kyllinge og grillede grønsager. Igen god mad. Kronen på værket var besøget af en mavedanser. Skæg oplevelse, men endnu sjovere da 3 Coamer blev hevet op til undervisning i mavedans.

Så var der de hyggelige aftener på forskellige restauranter og barer,- ikke at forglemme.

Vi så ingen anakondaer denne gang, men vi så 2 hvide havskildpaddeskjold.

Besøget i Sultan Jans bageri var et studie i hvor forskellen er på danske -og Tyrkiske bagerier.

Og så var der de scenarier hvor vi alle stod i poolen med armene læsset op på bassinkanten, med en kølig pils i hånden.

Vi var også ude at køre Coma Gokart-ræs. Det tændte folk. Der blev kørt indledende hits, taberfinale og en finalerunde med Ole som vinder. Han vandt en icetea. Det skal prøves igen på et tidspunkt.

Imellem disse oplevelser, skete der så meget andet. Intet referat af dette. Det er tid til myter og gisninger. Det var en skide god tur. Lutter gode tilbagemeldinger. I skal alle have kredit for jeres sublime og eminente humør,- nogle talte ligefrem om ja-hatte. Tak for en god tur til alle.

Vi holdte et kort møde ved poolen på afrejsedagen. Her blev det besluttet at vi forsætter. Der skal laves nogle aktiviteter et par gange om året, men mere om dette senere. Der var enighed om at vi skal af sted igen og konceptet i Tyrkiet holder så meget at det kan/skal gentages. Det er derfor besluttet at vi forsætter med indbetalinger som altid. Datoen for næste tur kan du se i højre side af hjemmesiden.

Endnu en gang tak til alle for en kanontur og Tak til Jan for alle de åbnede dører.

1 kommentar: