fredag den 22. juni 2012

Den gamle kasserer

Tak for en forrygende sommerfestdag. Som lovet lidt info om min tilstand. Det er nu endelig lykkedes lægerne på Riget, efter 3 mdr, at blive enige om at være uenige om min operation. Jeg starter derfor på KEMO igen på tirsdag på Herlev, så jeg bliver holdt i live til Riget tager en beslutning. Hele foråret har de brugt de mange helligdage som undskyldning for den lange ventetid. Nu er det heldigvis ved at være ferietid så der er jo en oplagt undskyldning og så er det jo snart jul. Jeg er glad for at have været medlem af Team Coma gennem så mange år, så min krop er så dopet af sprit, at intet kan slå den ihjel. Fortæl endelig ikke lægerne det, for det giver dem bare en ny udfordring. Min læge på Herlev har iøvrigt bedt mig om at klage til Patientombuddet pga den lange sagstid. Når lægerne ikke har tillid til deres eget system, hvordan syntes du selv det går? Men ud over det går det godt. God sommer til alle.