søndag den 9. juni 2013

COMA SOMMERFEST 2013

Modtagelse af underskønne Mai-Britt, så kan man ikke forlange mere. Jørn var der også, men det var nu mest fordi han bor der.
Som sædvanlig kom medlemmerne dumpende, som elegante søkøer på land.
Menuen bestod af Jørns hjemmelavede medister og selvdød ko fra Tjernobyl. Heldigvis havde chef Mai-Britt suppleret med en lækker hjemmelavet løgsuppe og lækre sidedishes tl den inficerede ko.
Hulvej havde taget overvurderet vin med fra Kong Hans til stor misundelse for dem der ikke må sælge dem. Til stor forbavselse blev de dog alle drukket. Nok en form for medlidelse mente flere.
Der er obligatorisk mødepligt til sommerfesten, så det var til stor forundring, at vi ikke var fuldtallige. Jensen var til konfirmation, så han må have konverteret tro, idet knægten jo er konfirmeret en gang. Grillmester Nemo er en arbejdsliderlig lille satan, så rygterne gik på at han havde truet sin arbejdsgiver til at have midnatsåbent.
Og så kommer vi til holdejeren! Aldrig har vi hørt om så dårlig en undskyldning. FORKØLELSE!!
Der var lynchstemning og bødekassen blev genopfundet, men i den ophidsede stemning var det svært at blive enige om størrelsen. Undersøgelse viste at holdejeren havde søgt tilflugt i et kloster i Herlev, bange for de reprisalier, han vidste ville komme. Medlemmerne overvejede så om der skulle købes en krans. Det blev dog forkastet, da et andet medlem havde taget røven på klubben og overlevet. Som sædvanligt blev ingenting besluttet; holdejeren var der jo ikke.
Klubben har ingen regler om mødetilstand, men det burde måske indføres da vi så Mortens tilstand. Ikke meget hovedpude han havde set. Mortens kæreste Ole var jaloux, for han var gået kold og havde ikke styr på Mortens aktiviteter i mindst 8 timer. Det skabte en elektrisk spænding ved bordet. Godt at de ikke sad ved siden af hinanden. Hulvej opførte sig som en genopstået Irmapige, begejstret for sit job, og gik inden han blev fuld. Jeg skal på job i morgen og glorien lyste i natten, da han forlod festen. Jacob var helt ved siden af sig selv. 37 timer og fri hver weekend. Palleudstillinger er nu 1/4 paller og blomsterbure skal snart nævnes i ental. Vore tanker er hos dig. Ken er blevet et rigtigt kystbanedyr, ikke et stykke bart kød blev vist hele aftenen. Istedet brugte han aftenen på at få Jørn til at svare på svindspørgsmål. Ørnen fra Greve taler og taler, men siger aldrig noget og svarer på absolutly nothing. Stone havde heldigvis et enkelt surt opstød og det blev straks besluttet, at så skulle han med til Tyrkiet. Holdrup var festlig som altid, men gik i dvale meget tidligt, og var ikke til stede det meste af aftenen. Han reddede dog æren ved at skaffe hjemtransport.
Alt i alt en perfekt sommerfest, mest takket være Mai-Britt som sædvanlig.