lørdag den 29. juni 2013


Han overlevede sgu. Det kunne være overskriften for at få lidt medynk fra Comaerne.

Men sådan fungerer denne samling homo sapiens ikke. I stedet bliver man på kongeligt maner, ironisk forulempet med en tekst,- som visse har troet kom fra min hånd.




Dette var dog ikke tilfældet, men rart, at der er andre som kan formulere sig i stramme forvredne, men venlige og taktisk motiverende vendinger.
Referatet er godt og beskriver en lørdag i juni hvor der atter var indkaldt til faldara i borgerhytten i Greve. Skide være med Jørn. Det er Maybritt som er omdrejningspunktet. Man fornemmer at I atter er blevet forkælet. Det er jeg glad for at høre.
 
Der går rygter om at Jørn lovede at Steen skulle med til Tyrkiet. Dette har Steen bekræftet....og vi venter nu på et udspil fra Jørn. 
 
Jeg har nu været hjemme i 14 dage og forventer yderligere 3-4 uger inden jeg tænker på genopstandelse på det danske arbejdsmarked. Tingene går langsomt men sikkert fremad. Min " dunk" er skæv og endnu ikke helt fit for fight. Lidt vægttab er det også blevet til. Omkring 10 kilo har forladt min spæde drengekrop..
 
Nu varer det ikke længe før vi skal til Istanbul. I skrivende stund 80 dage. Jeg glæder mig til turen. De mennesker som jeg kender, som har besøgt Istanbul,- beretter alle om en meget levende by. Jeg vender tilbage med flere detaljer om turen når vi kommer tættere på afrejsen.
 
Kontingenter og frivillige indbetalinger kører eminemt. Jørn besluttede lige pludselig at indbetale hele beløbet....stor ros. Når han endelig rykker,- så rykker den lettiske karbonade.
 
Tak til Steen for referatet og tak for de sms som mange af jer har sendt til mig.